Nyhedsbrev nr. 4, 2019

D. 27. juni 2019

Mange jordbær i marken – selvpluk ærter åbner!

Det fantastiske ”jordbær vejr” har fremelsket masser af dejlige røde jordbær, som er klar til at blive plukket. Så find de store baljer og skåle frem og tag de ”ferieramte” skolebørn i hånden, til en tur i jordbærmarken.

Der åbnes nu også for selvpluk i jordbærsorten Florence, hvor der kan findes nogle meget store bær. I de øvrige sorter Korona, Polka, Flair og Sonata, er der forsat mange bær klar til selvpluk.

Ærter:
Vi åbner også lige så stille op for selvpluk i ærtemarken i sorten Avola, der er en meget smagfuld og sød lille ært. Vi forventer dog ikke der er nok ærter til alle, her den første tid, og det kan være vi bliver nød til at lukke ærtemarken for selvpluk igen, såfremt den bliver plukket godt i bund. Om en god uges tid forventer vi at kunne åbne mere af ærtemarken i sorten Utrillo, og så ser der ud til at være masser af ærter.

Åbningstid selvpluk:
Alle dage kl. 10- 18 (Med forbehold for ændringer, tjek hjemmesiden www.holgers.net der opdateres hver aften)

Ordensregler i selvplukmarken:
Børn skal være ifølge med voksne.
Husdyr og køretøjer ingen adgang.
Ingen færdsel i kornet omkring jordbærmarken.
Det afgrænsede trådhegn, der markerer hvor der må plukkes, SKAL respekteres.

Priser selvpluk:
Entré 50 kr. (incl. 1 kg. selvpluk) pr. voksen og 15 kr. pr. barn (0-13 år).
Prisen for jordbær og ærter vil være 25 kr. pr. kg.

Husk emballage til at plukke i, – alternativt er der mulighed for at købe jordbærbakker, spande eller papkasser.

Rabat Oplev Parken:
Når entréen til jordbærmarken er betalt, får du 25/15 kr. rabat alt efter om du er voksen eller barn, ved benyttelse af Oplev Parken. Se venligst www.oplevparken.dk for yderligere information.

Plukkede bær:
Salg af plukkede bær alle ugens dage kl. 9-18.
Prisen for plukkede bær er aktuelt 30,- kr. pr. ½ kg og 100 kr. for 4 bakker (2 kg).

Med venlig hilsen

Hanne og Peter Bach.

Henning Staun 3 Selvpluk Holgers Henning Staun 1

Do NOT follow this link or you will be banned from the site!