Nyhedsbrev nr. 6, 2020
D. 8. juli 2020
Mange Florence til selvpluk – Ærtemarken bugner med ærter!
Selvpluk jordbær
Den kommende uge topper vores sene sort Florence, – et saftigt bær med en frisk smag. De seneste dages regn har til gengæld været hård ved sorterne Sonata, Polka og Korona, hvor der dog stadig kan findes lidt bær. Hvis I skal have plukket jordbær i år, er det ved at være på høje tid, vi forventer at holde åbent i selvpluk en lille uges tid endnu.
Regnen har holdt en del selvplukkere hjemme, så torsdag og fredag holder vi åbent 14-18.
Selvpluk ærter
Der er masser af ærter i år. Marken bugner med modne buttede ærter. Sorten er Utrillo, der er en kæmpe ært, som er sød og smager godt.
Forventelige åbningstider selvpluk:
Onsdag kl. 14-17
Torsdag-fredag kl. 14-18
Weekend kl. 10-16
Mandag-onsdag kl. 14-17
De fremtidige åbningstider i selvplukmarken vil fremgå af hjemmesiden www.holgers.net, som opdateres hver aften, hvis selvpluk lukkes ned en dag i ny og næ.
Ordensregler i selvplukmarken:
Børn skal være ifølge med voksne.
Husdyr og køretøjer ingen adgang.
Ingen færdsel i kornet omkring jordbærmarken.
Trådhegn der markerer, hvor der IKKE må plukkes SKAL respekteres.
Selvplukpriser for både jordbær og ærter:
Entré 50 kr. (incl. 1 kg. selvpluk) pr. voksen og 15 kr. pr. barn (0-13 år).
Prisen for jordbær til selvpluk er 25 kr. pr. kg.
Husk emballage til at plukke i, – alternativt er der mulighed for at købe jordbærbakker eller spande.
Gårdbutik/bod:
Åbent alle dage kl. 10-18
I vores gårdbutik sælger vi morgenplukkede jordbær og friskplukkede ærter alle ugens dage kl. 10-18 (eller til der er udsolgt). Prisen er aktuelt 30,- kr. pr. ½ kg.
Rabat Oplev Parken / Fodboldgolf Aarhus:
I år er der flere der skal nyde sommerferien i Danmark. Prøv en tur i Oplev Parken – Fodboldgolf Aarhus. Vi har fodboldgolfbane, krolf og andre sjove spil samt dejligt klubhus, hvor man kan nyde medbragt mad og drikke i læ for sol, blæst og regn.
Når entréen til jordbærmarken er betalt, får du 25/15 kr. i rabat alt efter om du er voksen eller barn, ved benyttelse af Oplev Parken / Fodboldgolf Aarhus. Se venligst www.oplevparken.dk for yderligere information.
Håber vi ses 😊
Med venlig hilsen
Hanne og Peter Bach