Nyhedsbrev nr. 1, 2021

D. 12. juni 2021

Vi plukker de første jordbær søndag!

Endelig kan vi plukke de første jordbær i marken, de vil være klar til salg i morgen søndag fra kl. 11 i vores gårdbutik. De plukkede jordbær vil være af den tidlige sort Flair, den er sød, mørkerød og har fast bær. Den har været drevet frem med overdækning af fiberdug hele foråret.

Der vil sikkert ikke være plukkede jordbær nok til alle her i starten, så de sælges efter først til mølle-princippet.

Prisen er 35 kr. pr. bakke med 500 gram.

De øvrige jordbærsorter, der ikke har været dækket med fiberdug lader vente på sig. Vi forventer først der bliver mulighed for selvpluk ultimo juni. Vi vil sende et nyhedsbrev, når selvpluk starter op.

I vores ærtemark er der skabt rigtig mange ærter, men de mangler lige lidt tykkelse førend de er plukkeklare.

Her i starten af jordbærsæsonen vil gårdbutikken kun være åbent så længe vi har plukkede jordbær at sælge af, vi bestræber os på at have åbent som følgende:

Hverdage:                      kl. 11.00 – 17.30
Lørdag-søndag:          kl. 10.00 – 16.00

I vores gårdbutik finder I vores hjemmegjorte jordbærmarmelade, Ottos honning, og så har vi fyldt gårdbutikken med andre lækkerier, så som lanterner, vaser og stearinlys. Kik forbi vores 10 kroners marked, hvor du kan finde et stort udvalg af brugsting.

Udflugt på landet.
Mangler du et udflugtsmål, så kunne en tur med familien eller vennerne til Oplev Parken – Fodboldgolf Århus være en oplagt mulighed for lidt sjov og konkurrence i skøn natur. I klubhuset er du velkommen til at nyde medbragt mad og drikke. Tjek hjemmesiden oplevparken.dk

Vi sender nyt nyhedsbrev ud, når vi starter op med selvpluk.

Med venlig hilsen

Hanne og Peter Bach