Nyhedsbrev Nr 1, 2024

D. 9. juni 2024

Masser af plukkede jordbær til salg – selvpluk har åbent mandag d. 10.juni!

Nu plukker vi løs i jordbærmarken, og det varme vejr i maj har gjort at der nu er masser af jordbær. De er blevet store i år med alt den regn vi har fået!

Vi kan plukke i 2 forskellige sorter, som du har chance for at købe i gårdbutikken:

Flair
Danmarks tidligste sort med flotte, lyse, røde, blanke og faste jordbær. Et godt spisebær med sød smag og dejlig aroma.

Verdi
En tidlig sort, som giver mellemstore jordbær med en flot dybrød farve. Verdi har en stærk fin jordbærsmag og et højt sukkerindhold. Den har en lang plukkeperiode.

Prisen for de plukkede jordbær ligger på 35,-kr pr. bakke med 500 gram – du får 3 bakker for 100,-kr.

Ærter så småt
I ærtemarken er der begyndt at titte små ærter frem, vi kan plukke mindre mængder, men her i starten er der ikke nok til alle. Sorten hedder ”Favorit”, en sød lille sag der smager himmelsk.

Selvpluk jordbær
Vi åbner forsigtigt op for selvpluk i vores jordbærmark. Første dag bliver mandag d. 10. juni kl. 16.30-18.30. Billet skal købes på vores webshop. Bemærk at der er et begrænset antal billetter til salg, og der vil kun være adgang til selvpluk ved køb af billet på vores webshop. Der vil løbende lægges nye muligheder for køb af billet til selvpluk op på vores webshop, oftest aftenen før.

Der kan selvplukkes jordbær i sorten Flair, Allegro og Verdi.

Der vil ikke være selvpluk i ærter. 

Ordensregler i selvplukmarken:
Børn skal være ifølge med voksne.
Trådhegn der markerer, hvor der IKKE må plukkes, SKAL respekteres.
Ingen færdsel i kornet omkring jordbærmarkerne.
Husdyr og køretøjer ingen adgang. 

Selvplukpriser:
Entré 60 kr. (incl. 1 kg. selvpluk) pr. voksen og 30 kr. pr. barn (0-13 år).
Prisen for jordbær til selvpluk er 30 kr. pr. kg.

Når du har købt entrébillet i webshoppen skal du henvende dig i gårdbutikken for nærmere instruks. Din billet skal scannes ved indgangen til jordbærmarken.

Husk emballage til at plukke i, – alternativt er der mulighed for at købe jordbærbakker eller spande.

Udflugt på landet.
Mangler du et udflugtsmål, så kunne en tur med familie eller venner til Oplev Parken – Fodboldgolf Århus i skøn natur, være en oplagt mulighed for lidt sjov og konkurrence. I klubhuset er du velkommen til at nyde medbragt mad og drikke. Tjek hjemmesiden oplevparken.dk

Med venlig hilsen

Hanne og Peter Bach