Nyhedsbrev nr. 4, 2021

 

D. 5. juli 2021

Snart sidste chance for et sommerbesøg i gårdbutikken – Selvpluk i ærter åbner

Jordbærsæsonen er kraftig på vej retur, så hvis du skal nå et besøg i gårdbutikken, skal det være nu.

I gårdbutikken sælges flotte fletlanterner. Du kan også købe mælke/flødekander eller en grydeske til en 10*er, snoede stearinlys til 20 kr. pr. par. Og så har du mulighed for at fylde lageret af stearinlys op til den kolde tid – ta 3 lys betal for 2.
Prøv vores hjemmegjorte jordbærsylte, det er ren sommer på glas 😊
Vi sælger økologisk flødeispinde i gårdbutikken, så tag en pause på landet og nyd en god is.

Den søde kæmpe ært, vores hovedsort Utrillo, er mange kunders favorit. Vi forsøger dagligt at plukke nok til alle.

Gårdbutikken har åbent på følgende tidspunkter:
Hverdage: kl. 11.00 – 17.30
Lørdag-søndag: kl. 10.00 – 16.00

Selvpluk jordbær og ærter:
Der har været pænt besøg af selvplukkere i vores jordbærmark, men efter en dags pause skulle der igen være plukkemodne jordbær klar i jordbær-selvplukmarken i et lidt begrænset omfang. Der kan findes bær i sorterne Korona, Polka, og Sonata, så hvis du skal nå en hyggetur i jordbærmarken, er det ved at være sidste chance.

I morgen starter vi op med selvpluk af ærter. Du har mulighed for at plukke i sorten Utrillo, der er en kæmpe ært, som er sød og smager godt. Planterne har været gavmilde med bælge i år, så der er mange ærter klar til plukning.

De næste 3 dage forventes følgende åbningstid, – dog kan der lukkes ned før tid, hvis der har været for mange besøgende, så tjek forsiden af hjemmesiden før i kører hjemme fra:

Åbningstider selvpluk:
Tirsdag d. 6. juli kl. 14-17
Onsdag d. 7. juli kl. 14-17
Torsdag d. 8. juli kl. 14-17

Derefter vil åbningstiderne for selvpluk fremgå af forsiden på holgers.net.
Hjemmesiden opdateres hver aften.

Priser selvpluk jordbær/ærter:
Entré 50 kr. (incl. 1 kg. selvpluk) pr. voksen og 15 kr. pr. barn (0-13 år).
Prisen for jordbær og ærter er 25 kr. pr. kg.

Entrébillet købes i gårdbutikken, hvor medbragt emballage vejes. Entrébillet skal fremvises ved indgang til jordbær- ærtemarken.
Husk emballage til at plukke i, – alternativt er der mulighed for at købe jordbærbakker eller spande.

Ordensregler i selvplukmarken:
Børn skal være ifølge med voksne.
Husdyr og køretøjer ingen adgang.
Ingen færdsel i kornet omkring jordbærmarken.
Trådhegn der markerer, hvor der IKKE må plukkes, SKAL respekteres.

Familiebillet til fodboldgolf:
Hele juli måned tilbyder vi rabat på en familietur til Oplev Parken – Fodboldgolf Århus!
2 voksne + 2 børn for kun 200 kr.
Måske vinderen får en is i gårdbutikken??
Nærmere info findes på oplevparken.dk.

Med venlig hilsen

Hanne og Peter Bach.

Henning Staun 3 Selvpluk Holgers Henning Staun 1