Selvpluk
Praktiske oplysninger ved selvpluk:
- Når selvpluk lejlighedsvis er åbnet, vil åbningstiderne for selvpluk være angivet på forsiden.
- Medbring emballage til at plukke i. Det kan være alt lige fra skåle, spande, opvaskebaljer, gryder, papkasser eller lignende.
- Start ved gården på Clemensvej 6. Her betales entré, din emballage bliver vejet, og du får en vejeseddel med i marken.
- Jordbærsorterne er afmærket med sortsnavn i starten af rækkerne.
- Husk at smage på de forskellige sorter, så det er favoritsorten der plukkes.
- Man må plukke over hele selvplukmarken, så det kan godt betale sig at lede efter et godt sted med mange bær, – mange gange er det godt at gå godt ned i rækkerne, da folk har tendens til at sætte sig først for. OBS: Vi har hegnet et lille stykke af marken ind til vores plukkere. Denne indhegning SKAL respekteres.
Rigtig god fornøjelse.