150 g smør
3 æg
2 dl sukker
1 tsk. vaniliesukker
2½ dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
50 g hakket chokolade
200 g rensede og nippede jordbær

Smelt smør og sæt det derefter til afkøling. Pisk æg og sukker lyst. Tilsæt de tørre ingredienser samt hakket chokolade. Vend det smeltede smør i og rør forsigtigt sammen til en jævn dej.
Hæld dejen i muffinsforme, – fyld kun 3/4 op. Læg et jordbær i hver form.
Bag muffins’ene i midten af ovnen ved 225 grader i 12-14 min, til de har fået en pæn farve.

Der bliver ca. 20 stk. muffins som smager himmelsk, – specielt hvis de stadig er lidt lune.